| Begravelse Man kan vælge at lade bedemanden ordne det hele, men der er mange penge at spare på en begravelse, hvis man selv gør nogle af de ting, som bedemanden plejer at stå for. For nogen kan det at arrangere alt det praktiske selv være en god måde at sige farvel til afdøde på. Hos bedemanden koster en begravelse typisk 10- 15.000 kroner. Arrangerer du selv begravelsen kan det gøres for omkring 5.000 kroner. Herudover kommer udgifter til gravsten og gravsted. De ting man selv kan arrangere er for det første al papirarbejdet. Fra lægen, der har erklæret den afdøde død, skal man have en dødsattest. Den skal afleveres på det lokale kordegnekontor sammen med en fødselsattest. På denne måde bliver dødsfaldet registreret i de offentlige systemer. Derudover er der andre praktiske ting, man selv kan stå for: f.eks. købe en urne på kirkegården, stå for blomsterdekoration, bruge en flot natursten i stedet for den dyre gravsten mm. Opgaver i forbindelse med dødsfald
|