Er der sat nok tid af til lægebesøget ? Konsultationer afvikles efter tidsbestilling. Herved opnås minimal ventetid for patienten og et roligt arbejdsmiljø for læger og sekretærer. Hvis der ikke er aftalt andet, vil der normalt være afsat ca. 10 min til en konsultation. Hvis du har mange spørgsmål eller problemer, anbefales det derfor at de vigtigste problemer udvælges og at der aftales en ny konsultationstid hos lægen, en anden dag. Spørger sekretæren om årsagen til henvendelsen, er det netop for at sikre den bedst mulige konsultation. Der vil altid være mulighed for at konsultere lægen samme dag, hvis det drejer sig om akut sygdom. Tidspunktet aftales med lægen i telefontiden mellem kl. 8.00 og 9.00 eller med sekretæren efter kl. 9.00. Ved børneundersøgelser, operationer, samtaleterapi og lignende afsættes ekstra tid automatisk, hvis man gør sekretæren opmærksom på dette. Tilbage |
|
Hvilke oplysninger har lægen om dit helbred ? Lægen har pligt til at føre journal over sit arbejde. Hos os føres et notat i edb-journalen efter konsultationen. Desuden modtager vi undersøgelsesresultater og svar fra sygehusene efter indlæggelse og ambulant behandling. Loven siger at patienten skal godkende fremsendelse af lægelige oplysninger til den praktiserende læge. Enhver har ret til indsigt i egen journal. Lægen har derimod ikke adgang til andre praktiserende lægers notater. Dette gælder også i vagttiden. Tilbage |
|
EDB i klinikken Vor edb-journal hedder PLC. Næsten alle journaloplysninger føres i edb-journalen. Desuden varetages alle administrative opgaver af systemet. Vi sender daglig ca. 50 elektroniske recepter via telefonnettet til forskellige apoteker og næsten alle hospitalsafdelinger overfører udskrivningsbreve og blodprøvesvar den modsatte vej via telefonnettet, direkte ind i vores edb-system. Tilbage |
![]() |
Hvordan aflønnes lægen? De praktiserende læger er honorarlønnet efter overenskomst med sygesikringen. Det vil sige at en konsultation honoreres med et fast beløb. Herudover modtager lægen et mindre grundbeløb per tilmeldt patient. En del attester, som f.eks motorattester, rådgivning og vaccination i forbindelse med udenlandsrejser og influenzavaccination betales ikke af sygesikringen, hvorfor der opkræves privat konsultationshonorar. I gennemsnit koster en patient Sygesikringen mindre, end et årsabonnement på Billedbladet. Tilbage |
|
Hvad forventer lægen af patienten ? Den praktiserende læges arbejde består for en stor del, i samarbejde med patienten, at afklare om der er sygdom eller ej. Udredningsarbejdet er ofte en proces, som nødvendigvis strækker sig over længere tid. Det er en god ide, at forberede besøget hos lægen, ved at gøre sig nogle tanker om, hvad man selv tror der er galt og hvad man forventer af konsultationen. Hvis du bruger medicin, er det en god ide, at medbringe den eller en medicinliste. Hvis du af en eller anden grund ikke har taget medicinen som lægen har ordineret, er det vigtigt at orientere ham om dette. Den praktiserende læge søger at afklare hvordan og af hvem udredning og behandling bedst udføres. Overflødige prøver og henvisninger er generende, både for patienten og de specialister, der involveres. Tilbage |
|
|
|
I hvilke situationer kører lægen på sygebesøg ? Efter aftale aflægges sygebesøg i hjemmet. Vi søger imidlertid at begrænse sygebesøg til situationer, hvor lægen skønner det er nødvendigt, f.eks. når det skønnes at være umuligt for patienten at møde i klinikken. Sygebesøg er generelt meget tidskrævende for lægen. Tiden på landevejen kan bruges mere effektivt i klinikken, hvor lægen tillige har adgang til undersøgelsesudstyr og instrumenter, som ikke kan medbringes i hjemmet. Tilbage |
|
Adgangsforhold Der er opkørselsrampe for kørestol til elevator. Klinikken er beliggende på 1. sal. Evt. kan adgang gennem Jyske Bank i stueetagen aftales med vores sekretær. Tilbage |
|
Sygesikringskortet Sygesikringskortet erstatter patienternes underskrift, når det indlæses i vort edb- system. Nye patienter oprettes automatisk og samtidig rettes allerede eksisterende patienters eventuelle adresse- og navneændringer. Tilbage |