|
Vaccinationer af
voksne
Influenza:
Influenza er en virusinfektion som ikke kun rammer luftvejene, men kan spredes til alle
organer i kroppen. Raske børn, unge og voksne helbreder sig selv. Antibiotika (herunder
penicillin) hjælper ikke. Der kan registreres en øget dødelighed på 1500 - 2000
personer i Danmark under en influenza epidemi. 90 % af overdødeligheden ligger i
aldersgruppen over 65 år.Man kan forebygge influenza ved at blive vaccineret. Der opnås
ved vaccination 70-80 % beskyttelse mod influenza af de typer, der frygtes ved en eventuel
kommende epidemi. Influenzavaccination tilbydes først og fremmest alle personer over 60
til 65 år, samt yngre personer med kroniske lungesygdomme, kroniske hjertesygdomme,
leversygdomme samt patienter med nedsat immunforsvar og dårligt reguleret sukkersyge.
Alternativt findes Tamiflu. For patienter med naturligt erhvervet influenza A
eller B vil den gennemsnitlige symptomvarighed at blive reduceret med 1-1,5 dage
for begge stoffer, når behandlingen blev iværksat inden for 48 timer efter
symptomdebut. Effekten er således beskeden og forudsætter som anført
behandling kort efter symptomdebut.
Lungebetændelse forårsaget af bakterier:
Når voksne mennesker får lungebetændelse, skyldes dette i 2/3 af tilfældene nogle
bakterier kaldet pneumokokker. Lungebetændelsen kan ofte kureres med penicillin, men i de
alvorligste tilfælde spredes bakterierne til blodbanen. Antallet af tilfælde, med
spredning til blodbanen af disse bakterier, er tyve-doblet gennem de senere år. I Danmark
er der ca 400 årlige dødsfald på grund af denne komplikation til lungebetændelsen. Der
findes ca. 100 forskellige pneumokok typer, vaccinen beskytter mod de mest udbredte typer,
i alt 23 forskellige. Vaccination med den nuværende vaccine mod pneumokokker giver 70 -
80 % beskyttelse mod mod infektion. Vaccinen er sikker og giver kun lette lokale
bivirkninger, som ømhed, rødme og hævelse på vaccinationsstedet. Vaccinationen kan
gives samtidig med influenzavaccine, men et andet sted på kroppen. Vaccination mod
lungebetændelse skal først og fremmest gives til patienter over 60 år med kronisk
lungesygdom, kronisk hjertesygdom, kronisk leverlidelse, dårligt regulerede
sukkersygepatienter og andre mennesker med alvorlige kroniske sygdomme hvor
infektionsrisikoen er øget. Spørg lægen i tvivlstilfælde. 5 år efter vaccination tages
der blodprøve til kontrol af antistofstatus, denne sendes til Statens Seruminstitut, og
der kommer svar tilbage, med angivelse af om patienten skal revaccineres.
Priser:
Spørg om priser i sekretariatet
Stivkrampe og difteri (Di-Te):
Begge disse sygdomme er meget alvorlige og kan være livstruende. Alle børn vaccineres
rutinemæssigt mod disse sygdomme i spædbarnsalderen og vil i dag være dækket til ca
25-30 års alderen. Herefter skal man genvaccineres ca hvert 10. år for at være dækket
ind. Mange voksne er imidlertid ikke grundvaccineret eller de er ikke genvaccineret i
tide. Stivkrampebakterien smitter fra jord og snavs via sår. Derfor vil mennesker der
behandles af lægen for urene sår, snitsår osv rutinemæssigt blive vaccineret, hvis
ikke de er genvaccineret indenfor de seneste 10 år. Difteri en en alvorlig
luftvejssygdom, som smitter via indåndingsluften. Stivkrampevaccinen er fra 1996 tilsat
difterivaccine.
|